Først blev den lidt for gamle rasp drysset ud under hækken. Vi regner nemlig ikke med at de små skovspurve, der plejer at hoppe rundt der, ved hvordan friske krummer 'skal' smage. Jeg mener; de kan jo spise det - eller la' det ligge. De små fjerede venner har da i det mindste fået tilbuddet om lidt nem mad.
Hvordan skal vi nu få den æblekage til aftenkaffen? Vi har nemlig tænkt os at der skal skovles lidt kalorier indenbords, mens vi smækker benene op til tonerne af de 25 europæiske grandprixfinalister, der skal på scenen i Oslos Telenord Arena - så da ingen af os har lyst til at køre til købmanden eller over på tanken efter en pose rasp, må vi jo bruge, hvad der er i huset ...
Ok så ...
100 g. havregryn blev blandet med 50 g. stødt melis og ristet i
50 g. smeltet, nøddebrunt margarine indtil en dejlig duft (fuldstændig som havregrynskager) bredte sig fra stegepanden.
En håndfuld knuste cornflakes blev lige tilsat i sidste øjeblik, da jeg var bange for, at jeg havde fået ristet lidt for få gryn.
Cirka 1-1½ cm blev drysset i bunden af en glasskål og et ligeså tykt lag af den gode æblemos, som jeg kogte af vilde æbler i efteråret, fordelt ovenpå.
Jeg dryssede endnu et lag af det ristede havregryns-cornflakes-mums i skålen .
Rent faktisk er den æblemos lavet af det, der blev tilbage i saftposen efter produktion af efterårets æblegele - og jeg kom i tanke om, at den anden slags gele, som jeg havde eksperimenteret med at lave af æble + hyldebær, stadig stod i skabet og ventede på at blive kogt op igen med en omgang agar agar, fordi det aldrig var blevet til rigtig stiv gele men derimod til en velsmagende, tyktflydende og meget sød saftsovs.'Hmmm, det kan aldrig skade at hælde lidt 'velsmag' mellem lagene' - og som tænkt, så gjort ...
- og så fortsatte jeg med 'lag på lag' indtil glasset med æblemos var tomt og skålen fuld.
Jeg havde selvfølgelig fået ristet for meget af havregryns- cornflakes-blandingen, men det gør bestemt ingenting. Det er nu hældt over i et glas med tætsluttende låg. Jeg glæder mig allerede til at bruge det som drys på ymer eller yoghurt, og som total-mums på en flækket banan med vanilleis.
Jeg er ret overbevist om, at det ikke når at blive for gammelt og heller ikke kommer til at lugte af gamle sokker, som den rasp, der indirekte blev årsagen til, at en helt ny slags æblekage blev opfundet ;-)
---
Nu mangler der kun et par velvoksne klatter flødeskum pisket med lidt vaniljekorn ...VELBEKOMME!
